Teknovation Logo



  • Cookies politik
  • English
 

Engel udvider med Kikinda-produktionsenhed

  • Peter Jungwirth er udset til også at være administrerende direktør for Engel Serbien sideløbende med hans eksisterende stilling som kommerciel direktør for fabrikken i Kaplice i Tjekkiet.

16. september 2026, kl. 14:28 

Østrigske Engel udvider faciliteterne for koncernens sprøjtestøbemaskinfremstilling i kraft af etablering af ​​en produktionsenhed i Kikinda i Serbien.


Den familieejede plastsprøjtestøbemaskingigant Engel GmbH styrker nu yderligere koncernens konkurrenceevne med indtagelse af yderligere en lokation, denne gang i Kikinda, hvortil man vil flytte mekaniske produktionsaktiviteter fra værker i Østrig for bedre at kunne udnytte internationale lokationsfordele og etablere en mere robust europæisk forsyningskæde.

I første fase skal den 13.000 kvadratmeter stor fabrik i Kikinda dedikeres til emnebearbejdningen, og det er planen at ansætte omkring 150 medarbejdere i løbet af de første tre år ved værket i Serbien. Dermed frigøres der kapacitet på Engels østrigske fabrikker, så de kan styrker sig inden for fremstilling af mere komplekse, kundespecifikke systemløsninger, oplyser Engels øverste koncernchef, CEO Stefan Engleder:

"Den nye lokation i Kikinda supplerer vores eksisterende fabrikker i hele Europa," siger Stefan Engleder, og fortsætter:

"Det forbedrer vores omkostningseffektivitet og giver os større fleksibilitet sammenlignet med direkte indkøb fra Asien. Vores østrigske fabrikker får dermed bedre mulighed for at fokusere på det, vi er bedst til: højkomplekse, skræddersyede systemløsninger, der efterspørges over hele verden".

Han påpeger videre, at Kikinda udmærker sig ved adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke og en industriel infrastruktur, der er opbygget gennem årtier. Det har været afgørende faktorer, der muliggør en gnidningsløs integration i Engels eksisterende europæiske produktionsnetværk.

Peter Jungwirth tiltræder som administrerende direktør for Engel Serbien, sideløbende med sin nuværende stilling som kommerciel direktør for fabrikken i Kaplice i Tjekkiet.

Erfarne medarbejdere fra Engel i Østrig skal oplære det lokale team og dermed sikre vidensoverførsel i overensstemmelse med virksomhedens globale kvalitetsstandarder.

For europæiske og nordamerikanske Engel-kunder betyder det udvidede produktionsnetværk i Europa en mere robust forsyningsbase, der er mindre sårbar over for lange transporttider og forstyrrelser i de internationale forsyningskæder, fremhæves det videre. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik