
6. september 2026, kl. 12:34
Nr. 8 - 2026 En live-messedemonstration af en fuld femakset udgave af DMG MORI’s DMF 300-11 overbeviste Avos A/S om mulighederne. Dertil er en større Mazak Quickturn 350 med en særlig brille nu indkørt i maskinparken hos Kalundborg-firmaet.
”Vi valgte at tage fire medarbejdere af sted for at se nærmere på potentielle fabrikater, og det har vi ikke fortrudt. Efter en aftale med DMG MORI-salgsrepræsentant Stig Becker fik vi mulighed for at se maskinen køre produktion, såvel som at komme helt ind i den. Og der blev vi overbevist om, at det var en god måde at løse eksempelvis vores udfordringer med at bore drilske huller i udfordrende materialer, hvor den kommer med 80 bars indvendigt køle-/smøremiddelstryk i spindlen,” siger Anders Vølund til Teknovation, og fortsætter:
”Ud over den kraft og præcision, den byder ind med, satte den også kryds ved vores øvrige kravspecifikationer. Vi ville have en vandring på minimum 1.000 millimeter (mm, red.) i Y-aksen, og der fik vi 1.100 mm. Og så løser den udfordringen, der har været med rigtigt mange af maskinerne, vi har set på, i form af Z-højden, altså højden over planet. Her byder den ind med 1.050 mm. Og det er ret stor vandring for den her kategori af CNC-maskiner”.
Ud over den fem-aksede DMG MORI, så har virksomheden aktuelt også fået installeret etMazak-drejecenter i form af modellen Quickturn 350, der kan dreje diametre fra 20 op til 430 mm. Gennem tilvalget af en solid SW-brille, der er den eneste af sin slags i landet på denne maskinmodel, er det for alvor muligt at udnytte maskinens emnelængde på to meter. Dog kun for emner op til 270 mm i diameter.
”Vi er begejstrede over den kapacitet, den byder ind med, herunder på fræse- og boresiden. Med 30 bar indvendig køling på de roterende værktøjer kan vi eksempelvis bore længere huller under stort køle-/smøremiddeltryk” siger Anders Vølund
Læs hele den spændende reporgae i online-version af Teknovation 8/2026 her
