
10. juni 2026, kl. 08:22
Safe-Tec A/S meddeler, at Paw Skovbo er udnævnt til Rønnede-virksomhedens General Manager.
Ved Safe-Tec har man udnævnt Paw Skovbo som General Manager, efter at han i en længere periode har været medlem af selskabets bestyrelse. Med hans overgang til rollen som General Manager bringes hans indsigt, erfaring og lederskab nu endnu tættere på den daglige drift, fremhæver Rønnede-virksomheden.
Paw Skovbo bringer en stærk historik fra medtech-branchen med erfaring inden for avanceret produktion, organisationsledelse og eksekvering i stærkt regulerede miljøer. Derudover har han dyb ekspertise inden for SMV-segmentet, herunder flere succesfulde Scale Up-rejser – hvor strategisk vision kombineres med operationel disciplin, påpeges det videre.
Hans bidrag vil derfor spille en afgørende rolle i yderligere udvikling af Safe-Tecs kapaciteter og sikre, at virksomheden fortsat leverer robuste, højtydende løsninger, der imødekommer de skiftende krav inden for forsvar, sikkerhed og beredskabssektorer.
