
22. marts 2026, kl. 10:48
Nr. 3 - 2026 Der er muligheder i markedet, og det er muligheder som V. Bech Tools A/S vil have del i, fortæller administrerende direktør Thomas Bangsmann, som inden sommeren venter at indtage de ekstra kvadratmeter, som nu opføres ved domicilet i Sabro.
V. Bech Tools-direktør Thomas Bangsmann informerer i det aktuelle Teknovation - nr. 3/2026 - om en igangsat udvidelse af Sabro-hovedsædet, og udsigten til et markant bedre flow i virksomheden inden sommerferien:
”Byggeriet blev besluttet i november, og vi er godt med. Det har samtidig vist sig at være rettidig omhu, for behovet for vores slibeservices er tiltagende, sideløbende med at vi har øget interesse for de fremstillede værktøjsløsninger, hvor specialfremstilling af multifunktionsværktøj i høj grad vinder frem,” siger Thomas Bangsmann.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Udsigten til at få det rette flow omkring firmaets nu fire Anca CNC-slibemaskiner og samtidig også optimeret rammer omkring virksomhedens øvrige to ben, henholdsvis salg af skærende værktøj fra blandt andet Vergnano, Van Hoorn, Neuhäuser, MK Tools, Lothmann, Kemmler, Hufschmied, Diatool og Arno med flere såvel som blandt andet forhandlingen i Danmark af italienske Elbo Controlli Nikken:
”Når vi kommer på plads i det udvidede areal, så får aktiviteterne den opmærksomhed, som de hver især fortjener, og jeg glæder mig til at se de produktansvarlige få den optimale opbakning i deres opsøgende salg samtidig med at produktionen her i Sabro også vinder yderligere betydning. Det er helt i tråd med den strategi, som vi har lagt,” siger Thomas Bangsmann.
Læs hele det spændende artikel i digital version i Teknovation 3/2026 her
