Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Lettere emneprogrammering ved AlmexA

  • DMG MORI Danmarks Peter Berg (i midten) er løbende i dialog med Cam-programmørerne ved AlmexA om brugen af Esprit-features.

8. december 2025, kl. 13:26 

teknovationNr. 12 - 2025   AlmexA A/S har god gavn af deres seneste Cam-løsning; Esprit Edge, som supporteres af DMG MORI Danmark, der understøttes af DMG MORI Technium i tyske Bielefeld.


I det aktuelle Teknovation - nr. 12/2025 - fortæller AlmexA-indehaver og -direktør Roar Greinert om firmaets valg af Esprit Edge, og dermed samarbejdet med DMG MORI Danmarks Peter Berg.

”Vi søgte igennem længere tid efter en Cam-software, og tilhørende support, som passer til den hverdag, som virksomheden står i. Det går et par år tilbage, og i processen kom vi i forbindelse med Peter Berg og Esprit Edge. At aktiviteten i dag er placeret ved Fredericia-maskinhuset har ikke givet anledning til problemer i samarbejdet, snarere tværtimod,” siger Roar Greinert, og fortsætter: 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Oplevelsen er, at hvad enten det er Peter Berg eller DMG MORI Technium, så ved de, hvad de har med at gøre, og kan bistå os, hvis der er problemer med at få Cam-program og maskinafviklingen til at spille sammen, fordi de også behersker postprocessorer. Og vi lytter da, når en CNC-maskinleverandør har noget at fortælle, så det Peter Berg bringer med fra DMG MORI er da fin information,” understreger Roar Greinert.

Indkøringen af softwaren, og det løbende samarbejde med Peter Berg glider godt, og ved AlmexA glæder man sig over at have tilknyttet en samarbejdspartner, der løser de udfordringer, som løbende opstår:

”Vi fremstiller endog meget komplekse emner, og er ofte en del af en udviklingsproces, hvor der løbende skal laves tilpasninger. Det stiller store krav til vores programmører, og her er det rart at være knyttet til en løsning, hvor man har tillid til at udfordringer også bliver løst. Samtidig er der fra begge parters side et udtryk ønske om at automatisere så meget, som det er muligt i programmeringsarbejdet,” siger Roar Greinert.

Se online-version af den aktuelle artikel i Teknovation 12/2025 her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik