
6. oktober 2025, kl. 07:14
Staben ved Engskov Maskinfabrik i Ringsted tæller nu også en netop uddannet eksport- og teknologiingeniør fra DTU, Oliver Clausen, der skal bruge sin viden til at skabe grobund for maskinfabrikkens fremtidige vækst, fremhæves det.
Engskov Maskinfabrik A/S meddeler, at man pr. september har tilknyttet Oliver Clausen, 26 år, som strategisk projektleder.
Han har forud for ansættelsen færdiggjort sine studier ved DTU og er uddannet eksport- og teknologiingeniør med sideløbende erfaring fra et studiejob hos Proplast i Præstø, hvor han har arbejdet med blandt andet procesoptimering.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Oliver Clausen skal hos Engskov Maskinfabrik primært varetage interne projekter og sørge for, at virksomhedens strategiske tiltag og gode idéer bliver ført ud i livet, og således skal hans viden medvirke til at skabe grobund for maskinfabrikkens fremtidige vækst, fremhæver Engskov Maskinfabrik.
