
8. november 2026, kl. 13:48
Nr. 11 - 2026 Motion & Drives er i dag en indarbejdet del af den årlige Hannover Messe, som næste gang finder sted 5. til 8. april. For at styrke sektorens tilstedeværelse i det overordnede "Smart Manufacturing & Automation, vil der fremadrettet i ulige årstal være et egentligt område for Motion & Drives.
Startende fra Hannover Messe 2027, som finder sted 5. til 8. april, styrkes "løsningerne der leverer kræfterne bag AI-drevne løsninger", meddeler arrangørens Global Director for Motion & Drives Carolin Illig, Deutsche Messe AG:
”Vi vil i ulige årstal på messen skabe et dedikeret samlingspunkt for virksomheder inden for sektoren for Motion & Drives. På den måde giver vi disse nøgleindustrier endnu større synlighed og understreger deres betydelige rolle inden for områder som energieffektivitet og miljøindsats," siger Carolin Illig i forbindelse med lanceringen af tiltaget, som altså blandt andet vil omfatte gear og gearmotorer, hydraulik, motorer og -styringer, herunder frekvensomformere.
Ud over ved den kommende messe at kunne se løsningerne i Smart Manufacturing & Automation-hallerne, 13, 26 og 27 så vil der i hal 12 været et specifikt Motion & Drives, fortæller Carolin Illig, og suppleres af vicedirektør i VDMA Hartmut Rauen:
"Således vender Motion & Drives tilbage som et selvstændigt udstillingsområde. Det skal ses som et klart signal om den strategiske betydning, som teknologierne har for Tyskland som industriland. Vores branche leverer kerneteknologier til automatisering, energieffektivitet og bæredygtig værdiskabelse, og skabe fremdrift for innovation, teknologisk samarbejde og international forretningsudvikling på områderne,” understreger Hartmut Rauen, og fortsætter:
"Motion & Drives er fortsat en af maskinindustriens stærkeste eksportsektorer, selv om året 2025 var svagere end tidligere".
Ifølge data fra VDMA opnåede teknologibrancherne på området i Tyskland en anslået omsætning på 17,6 milliarder euro, hvilket er et nominelt fald på to procent i forhold til 2024. For 2026 forventes en nominel omsætningsvækst på tre procent. Tysklands internationale betydning som førende eksportnation på området placerer landet på en førsteplads – foran Kina, USA og Japan, fastslår Hartmut Rauen:
"Et teknologisk førerskab ville imidlertid kunne skabe et langt større potentiale for værdiskabelse i Tyskland, hvis de regulatoriske rammevilkår var bedre," understreger Rauen, som derfor naturligt glæder sig over tiltaget.
Den 78. udgave af Hannover Messe omfatter ud over sektoren Motion & Drives også Automation & Smart Manufacturing, Industrial Energy, Compressed Air & Vacuum, Technology, Digital Solutions, Industrial Engineering & Supply, samt Research & Innovation. 2027's gennemgående hovedtema for alle områder vil være Industrial AI, og så er messens partnerland denne gang Spanien.
Læs hele den spændende artikel i Teknovation 11/2026 i digital version her
