Teknovation Logo






 

Det er tid for test før cyberangreb

  • Alle bør være forberedte på, at cyberangreb ikke længere er teoritiske. Det kan blive til virkelighed, påpeger branchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital.

24. september 2026, kl. 12:54 

Med det hævede trusselsniveau for destruktive cyberangreb står man sig bedst ved at teste, at man kan stå imod, opfordrer branchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital.


Styrelsen for Samfundssikkerhed har torsdag hævet truslen fra destruktive cyberangreb til "høj". Det viser, at alle skal være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital.

Han peger videre på, at destruktive angreb ikke handler om penge. Angriberen vil ødelægge, og man kan ikke købe sig ud af det. Derfor er det afgørende spørgsmål ikke kun, om man kan holde angriberen ude, men om man kan komme op at køre igen, hvis det lykkes. Rådet til virksomhederne er at teste genopretningen nu. Fungerer Backup, som det skal, og hvor lang tid tager det at genstarte drift. Det er spørgsmål, som alle bør kende svarene på i dag, og ikke først, når angrebet er sket, siger Andreas Holbak Espersen.

Da industrivirksomhederne har styringssystemer i produktionen, som aldrig var tænkt til at hænge på nettet, er det netop de systemer, der er i søgelyset nu. Adskil kontor-IT og produktion, opdatér alt, der kan nås udefra, og luk de fjernadgange, I ikke har fuldt styr på, opfordrer Andreas Holbak Espersen.

Han påpeger videre, at truslen gælder hele det danske samfund og ikke kun de store forsyningsselskaber. Angriberne kommer ofte ind ad bagdøren via en leverandør, en servicepartner eller en fjernadgang til en maskine. Derfor er det også en sag for de mange mindre virksomheder, der leverer til kritisk infrastruktur, fremhæver han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik