
22. september 2026, kl. 10:58
Deltagere fra otte projekter under Industriens Fonds Alliance for Cirkulær Produktion er på vej til Braunschweig, Tyskland for at lade sig inspiere af cases om robotassisteret montage og demontage og cirkulære produktionsmetoder.
I alt 24 deltagere besøger området Braunschweig i Niedersachsen, der betegnes som en geografisk koncentreret videnshub, hvor universiteter, forskningsmiljøer, testfaciliteter og produktionsvirksomheder arbejder tæt sammen om bæredygtig produktion.
På turen besøger de Technische Universität Braunschweig, Open Hybrid LabFactory, Fraunhofer IST og Wasserstoff Campus Salzgitter.
Her vil de opleve cases og projekter, der involverer robotassisteret montage og demontage, cirkulære produktionsmetoder og dokumentation af effekt og samarbejder, hvor virksomheder er direkte involveret i forskning og test, fremhæves det.
Endelig skaber rejsen gode muligheder for at dele erfaringer på tværs af deltagernes projekter - som alle er en del af Industriens Fonds Alliance for Cirkulær Produktion - og bygge videre på hinandens viden, konstateres det.
