
3. september 2026, kl. 10:18
Tata Consultancy Services, TCS, meddeler, at man sammen med Rolls-Royce har opnået en vigtig milepæl i deres fælles Hydrogen Propulsion Programme, og som de første i branchen, demonstreret en moderne flygasturbines succesfulde drift gennem en fuldt simuleret flyvecyklus med 100 procent brint.
I deres fælles Hydrogen Propulsion Programme har TCS og Rolls-Royce, som de første i branchen, demonstreret en moderne flygasturbines succesfulde drift gennem en fuldt simuleret flyvecyklus med 100 procent brint.
Testene, der omfattede en komplet flyvecyklus, herunder start, marchfart og landing, validerede kritiske teknologier for brintbaseret fremdrift inden for forbrænding, brændstofsystemer og motorstyring.
Demonstrationen samlede ekspertise fra hele luftfartsøkosystemet, hvor Rolls-Royce og TCS arbejder sammen med EasyJet, NASA, UK Health &Safety Executive og andre industripartnere for at bringe brintdrevet flyvning et skridt tættere på virkeligheden.
Programmet giver en af de tydeligste demonstrationer til dato af, hvordan brint kan drive fremtidens flymotorer. Den viden, der er opnået gennem programmet, vil danne grundlag for fremtidige fremdriftsteknologier og understøtte luftfartsindustriens omstilling til luftrejser med lavere CO2-aftryk. Med udgangspunkt i milepælen vil TCS fortsætte samarbejdet med Rolls-Royce om at videreudvikle brintdrevne luftfartsteknologier.
