Teknovation Logo



 

21.095 forbi DALO Industry Days 2026

  • 21.095 besøgte DALO Industry Days 2026, som 19. og 20. august fandt sted for første gang i MCH-Messecenter Herning. (Foto: Lars Møller/MCH)

24. august 2026, kl. 09:52 

21.095 deltagere fandt vej til DALO Industry Days 2026, som for første gang afvikledes ved MCH-Messecenter Herning. Det er en stor stigning sammenlignet med sidste års tilsvarende event i Ballerup, og nu sigter man frem mod eventet næste år, hvor det ligeledes skal holdes i Herning.


DALO Industry Days er en vigtig del af Forsvarets Matriel- & Indkøbsstyrelse, FMI, og samarbejdet med industrien. Det giver hele Forsvaret og andre myndigheder mulighed for at møde virksomhederne og få indblik i den teknologiske udvikling og de løsninger, som industrien kan bidrage med, fremhæver arrangørerne af det netop afviklede event, som for første gang fandt sted i MCH-Messecenter Herning.

Det større setup viste sig ikke blot i det fysiske areal, som man rummede over, og de mere end 1.200 udstillere, men også på besøgssiden, hvor 21.095 var igennem registreringen i de to travle dage; 19. og 20. august.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Jeg er meget tilfreds med årets DALO Industry Days. Vi har haft to intense dage med masser af dialog, gode møder og et stort engagement fra både danske og internationale virksomheder. Det er præcis det, DALO Industry Days skal kunne: skabe et sted, hvor Forsvaret og industrien kan mødes, udveksle viden og få en bedre forståelse for hinandens behov og muligheder," siger generalløjtnant Per Pugholm Olsen, chef for FMI.

Således ser han nu frem mod at fortsætte samarbejdet med MCH-Messecenter Herning, og afslører, at planlægningsarbejdet forud for næste års event allerede er i gang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 

 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik