
26. maj 2026, kl. 15:18
Tyske Koch Robot Systems har aktuelt leveret en komplet, automatiseret pakkelinje til indpakning af ruller, baseret på en RoRoStretchPack-pakkemaskine fra den danske maskinbygger Tentoma A/S, hvor en robotstyret dorn er valgt for maksimal kontrol.
En skræddersyet pakkelinje med RoRoStretchPack giver præcis håndtering ved indpakning af ruller i varierende størrelser, fremhæver Koch Robot Systems, som aktuelt har leveret en komplet, automatiseret pakkelinje til indpakning af ruller, baseret på en Tentoma RoRoStretchPack-pakkemaskine.
Der er tale om en løsning, som er udviklet til en slutkunde med behov for effektiv beskyttelse af ruller i varierende størrelser imod snavs og fugt, samtidig med at der sikres en stabil pakkeløsning med høj kapacitet, og løsningen omfatter en robotstyret dorn, der under pakkeprocessen leverer ruller til RoRoStretchPack-pakkemaskinen, og giver præcis kontrol og styring ved indpakning af ruller med store forskelle i variationer i både diameter(op til diameter 850 millimeter) og længde (op til 700 millimeter).
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den robotstyrede dorn opsamler hver rulle fra et transportbånd, og placerer rullen i en pose af strækhættefolie, som allerede er klargjort til pakning i RoRoStretchPack-maskinen. Under pakkeprocessen fører dornen rullen gennem pakkemaskinen, og placerer den indpakkede rulle på et transportbånd på udløbssiden. Derefter frigøres dornen og trækker sig tilbage så indpakningen kan forsegles med sammenføjning af folieenden.
Det karakteristiske ved RoRoStretchPack-pakkemaskinen er, at den i én arbejdsgang leverer en fuldt forseglet indpakning, der beskytter imod udefrakommende forurening. Det er vigtigt ved indpakning af mere sårbare produkter som papir, hygiejnematerialer og nonwoven-ruller med videre, og sikrer at produktets kvalitet under opbevaring og transport. RoRoStretchPack giver en pæn og tættende indpakning uden brug af varmekrymp.
RoRoStretchPack-pakkemaskinen er designet så den nemt kan kombineres med en bred vifte af ind- og udløbssystemer, herunder den robotstyrede dorn. Derved er at altid muligt at skræddersy pakkelinjer til specifikke kundekrav, fremhæver Tentoma.
