
6. maj 2026, kl. 18:58
Brd. Klee A/S oplyser, at tyske Fluro Gelenklager fylder 50 år, og produktchef Peder Dalgaard glæder sig over, at Brd. Klee har været med på næsten hele rejsen.
Der lyder lykønskninger til Fluro fra Brd. Klee i en aktuel kundeudsendelse, hvor samarbejdet med den forestående 50 års jubilar blandt andet markeres.
Det er Klee-produktchef Peder Dalgaard, som varetager samarbejdet i dag, og han kan notere, at Brd. Klee har været med i næsten hele Fluros levetid, og repræsenteret programmet inden for ledhoveder og ledlejer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det er maskindele, der bruges til at sikre bevægelse mellem aksel og hus, specielt hvor bevægelsen ikke er direkte lineær, påpeger Peder Dalgaard.
Udsendelsen præsenterer også Elesa+Ganters netop lancerede E+G GN823 énhåndsbetjent positioneringsbolt, beretter om varelager på Gates' kileremme samt slår et slag for egenproduktet KLEEdrive IE4-motorer, der kan fås fra lager i aluminium- eller støbejernsudførelsen, 2-, 4-, 6- eller 8-polet, og overholder de seneste krav for energi-effektivitet.
