
17. april 2026, kl. 15:58
Ved et større event i Holland har Valk Welding netop fejret 65 års jubilæum, og om to år runder virksomheden 20 år i Danmark, hvor salgs- og serviceselskabet i dag holder til i moderne rammer i Middelfart.
Fra i 1994 at være 20 medarbjedere i en enkelt bygning i Alblasserdam, Holland, har Valk Welding udviklet sig til en større spiller inden for robotsvejseanlæg til det europæiske marked baseret på Panasonic-robotteknologi.
Ud over hovedkvarter, der i dag består af syv bygninger (og en bygning i byen Nieuwegein), har firmaet også filialer i Frankrig, Tyskland, Danmark (Middelfart), Tjekkiet, Sverige og Irland og samlet over to hundrede medarbejdere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Selskabet, der udelukkende handler med slutbrugere og således ikke arbejder med mellemled eller lokale partnere, leverer i dag omkring 200 kundeanlæg årligt, fremhæves det.
I Danmark har Valk Welding været til stede siden 2008 og været med til at introducere fjernprogrammerbare "alt-i-en"-svejserobotsystemer, der inkluderer svejsewire, software, forbrugsstoffer og service.
Avancerede teknologier som automatisk robotprogrammering, ARP, er også kommet til.
Alt i alt er der i dag leveret mange installationer til danske brugere, der har bidraget til at øge produktiviteten og kvaliteten i danske industrivirksomheder.
