Byggeriet af eftertragtede faciliteter til at udvikle og fabrikere kvantechips er nu igang. Blandt andet kommer det til at byde på et renrum, der bliver et af verdens førende af sin slags med Open Access, meddeler DTU.
DTU har netop sat gang i byggeriet af de eftertragtede faciliteter til udvikling og fabrikering af kvantechips, der skal stå klar i 2027.
De bliver afgørende for Danmarks globale position i konkurrencen om at virkeliggøre fremtidens potente kvanteteknologier, fremhæver universitet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den nye bygning, der kommer til at ligge på Ørsteds Plads på DTU's campus i Lyngby, vil udvide og forbedre DTU Nanolabs faciliteter og skal eksempelvis indeholde et 700 kvadratmeter renrum med plads til den seneste generation af udstyr til nanofabrikation.
Sidstnævnte forventes at bliver et af verdens førende af sin slags med åben adgang.
Her vil forskere og virksomheder kunne udvikle og fabrikere fysiske komponenter til kvantesensorer, kvantekrypteringsenheder eller kvantecomputere, som kræver ekstremt præcise og kontrollerede nanofabrikationsmiljøer.
Det skal være med til at styrke Danmarks position som en førende nation inden for kvanteteknologi og innovation, understreges det.
Teknologien er vigtig, fordi den kan bryde grænser for, hvad vi troede var teknologisk muligt. Det kan blandt andet fremskynde forskning i nye materialer, medicin og kemiske processer, fremhæver universitetet.
Flere virksomheder vil her kunne installere deres eget udstyr og gå fra forskning til småserieproduktion. Desuden får de adgang til specialiserede maskiner og teknologier, som er dyre og komplekse at installere selv. Og endelig kommer de tæt på DTU’s forskningsmiljøer og bliver en del af et større økosystem i Storkøbenhavn.
Til at designe faciliteterne er valgtet faldet på det hollandske rådgivningsfirma Deerns. Blandt de vigtigste krav til et moderne renrum er evnen til at opretholde ekstremt præcise forhold for temperatur, luftfugtighed og partikelniveauer. Selv små vibrationer eller luftstrømme kan forstyrre målinger og produktion på nanoskalaniveau.
Derfor er bygningen designet med vibrationsdæmpning, elektromagnetisk afskærmning og kontrolleret luftbehandling.
Ud over forskningen på DTU tæller miljøet også blandt andre Niels Bohr Instituttet, Sparrow Quantum, Microsoft, UCPH Ventures samt en lang række startups og forsknings- og produktionsfaciliteten Quantum Foundry, der også fabrikerer specialiserede kvantechips og bruger DTU’s faciliteter til konnektering og pakning.
Ifølge direktør i DTU Nanolab Jörg Hübner står kvanteteknologien muligvis foran et gennembrud på linje med optisk telekommunikation og fibernet, som i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne banede vej for uendeligt bredbånd og streaming. Kvanteteknologi har dog været længe under udvikling og er blevet forfinet i laboratorier, men den er endnu ikke for alvor kommet ud i praktisk anvendelse.
”For at tage det næste skridt skal kvanteteknologi bringes ned på chipniveau. Det kræver, at vi kan fremstille fysiske chips, som ikke bare demonstrerer, hvad der er muligt i laboratoriet, men som også fungerer i virkeligheden. Det er et stort teknologisk skridt – og et skridt, som hele verden stræber efter: at få kvanteteknologi integreret i chips. Netop her kan Nanolab Phase 4 skabe muligheder for, at Danmark kan placere sig blandt de førende inden for kvanteteknologi,” konstaterer han.
