4. februar 2026, kl. 11:24
Forskere ved DTU arbejder på et alternativ til GPS-positionering baseret på Jordens magnetfelt, som ingen jamme.
Jamming og spoofing af GPS-signaler påvirker i stigende grad navigationen for både skibe, fly og droner.
Ifølge DTU, arbejder forskere ved universitet nu på et alternativ til GPS-positionering baseret på Jordens magnetfelt.
Navigation ved brug af Jordens eget magnetfelt blev etableret med opfindelsen af kompasset. Det nye er dog, at man ikke kun bruger magnetfeltet til at bestemme retningen, men også til at finde positionen.
Metoden er døbt MagNav, og professor ved DTU Space Nils Olsen er blandt de førende i udviklingen af metoden.
Han samarbejder blandt andre med European Space Agency, ESA, om udviklingen, og ser, ifølge DTU, et stort potentiale i MagNav som en backup eller i særlige situationer som et reelt alternativ til GPS’en.
Ved hjælp af et magnetometer monteret på eksemplvis et fly eller en drone måles variationer i jordens magnetfelt med stor nøjagtighed, men fordi magnetfelter ligner hinanden flere steder, er det ikke nok med én måling.
I stedet skal systemet følge, hvordan feltet ændrer sig, mens man bevæger sig, og ved at sammenligne det mønster med et magnetfeltkort kan positionen beregnes.
Bestemmelse af magnetfeltkortet kræver en systematisk indsats, hvor eksperter overflyver hele det område, der ønskes at dækkes. Jo lavere der flyves, desto mere detaljerede og præcise bliver kortene.
Når et område først er kortlagt, kan dataene genbruges i mange år, da variationerne i den del af magnetfeltet, som bruges til MagNav, kun ændrer sig meget langsomt over tid.
Jordens magnetfelt dannes omkring 2.900 km under overfladen, hvor flydende jern i den ydre kerne bevæger sig og skaber elektriske strømme.
Feltet beskytter Jorden mod solstorme og stråling, men det er langtfra ens overalt. På grund af Jordens geologiske opbygning og variationer i mineralindholdet i undergrunden varierer magnetfeltet fra sted til sted.
Disse naturlige forskelle danner et slags usynligt landskab og er stabile over tid – og netop derfor kan de måles med stor præcision og bruges til navigation med MagNav.
Selvom kortlægningen lige nu er begrænset, er der, ifølge DTU, stor international interesse i at gøre MagNav til en teknologi, der også kan anvendes globalt.
Idéen er at bestemme det nødvendige magnetfeltkort med satellitter i lave, elliptiske baner, så de i korte perioder kommer helt ned i 180-200 km’s højde. Det er lavt nok til at opfange de helt små variationer i magnetfeltet, som MagNav kræver.
Foreløbige simuleringer viser, at det faktisk er muligt at opnå en positionsnøjagtighed på 20 til 50 meter i områder med meget præcise magnetfeltkort og potentielt omkring 5 km globalt ved brug af satellitter. Det er ifølge Nils Olsen rigeligt som GPS-backup, fremhæver DTU.
