
25. august 2026, kl. 10:56
Danish Steel Manufacturing A/S, DSM, i Brønderslev har fået leveret en Amada HFE 3i 220-3L kantpresse.
Med henblik på at styrke kapaciteten i den pladebearbejdende afdeling har producenten af avancerede løsninger til maskinindustrien DSM A/S investeret i en de senste modeller i japanske Amadas kantpressesortiment.
Nærmere bestemt er der tale om en Amada HFE 3i 220-3L med 220 tons bukkekraft, 3,2 meters bukkebredde og ekstra høj åbning mellem over- og undervange på 620 millimeter, mm.
Endvidere fremhæves et syv-akset bagstop, S-Grip Duo til hurtig opspænding af overværktøjer, Amadas egen 3i styring som er forberedt til offline-programmering og visning i fuld 3D, samt en ECO-Inverter til driftsbesparende produktion når maskinen ikke er i brug.
Producentens VPSS 4i Bend-software er også valgt til, så alle enkeltemner, men også assemblys bestående af flere sammensatte emner kan programmeres offline og simuleres i 3D på styringen, så man aldrig er i tvivl om hvor emnet skal bukkes, for at eliminere spild og kasserede emner, fremhæves det.
Ydermere er der tilvalgt en omfattende værktøjspakke, som gør det muligt at håndtere et bredere spektrum af emnetyper end tidligere.
DSM A/S' kompetencer strækker sig over laserskæring, bukning, svejsning og CNC-bearbejdning. Hermed producerer de emner og konstruktioner i rustfrit stål, sort stål og aluminium til kunder i en lang række industrier.
