Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Markant flere spindeltimer hos DKMi

  • CNC-maskinerne ved DKMi har i vid udstrækning Langs Modular Quick Point-løsning, der letter både ind- og udtagningen af emner, og spænder nøjagtigt, samtidig med at det går hurtigt, at skifte til fremstilling af andre emner.

8. november 2026, kl. 14:52 

teknovationNr. 11 - 2026   Der er god aktivitet ved Dansk Maskinindustri A/S, DKMi, hvor man råder over en stribe DN Solutions CNC-maskiner. Ud over at udvide med flere maskiner, og øget anvendelse af robotteknologi, så har indehaver Morten K. Gade også valgt opspændingsløsninger fra Lang Technik, som sikrer hurtige skift, og derved markant flere spindeltimer i den spåntagende produktion.


Robotautomatisering vinder i stigende grad frem ved CNC-maskinerne fra DN Solutions ved DKMi, og så har KJV A/S også bidraget til den skærpede automatisering, med løbende leverancer af opspændingsteknologi fra tyske Lang Technik.

DKMi-industritekniker Esben Gade udtrykker i det aktuelle Teknovation - nr. 11/2026 - at han er glad for Lang-løsningerne, og fremhæver, at virksomheden med Langs Modular Quick Point har en løsning ved CNC-maskinerne, som er både nøjagtig, nem at bruge og sparer tid ved emneskift og igangsætning af det næste job, hvor man har god gavn af opspændingssystemets modulopbygning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det er individuelle jobs, som skal afvikles ved CNC-maskinerne, og der kører korte såvel som længere serier, og nogle gange det samme emne på flere maskiner på én gang. En opstilling ved en maskine kan hurtigt laves tilsvarende på en anden, når de begge har de modulære Lang-opspændingsløsninger.

Esben Gade er godt tilfreds med løsningernes fleksibilitet, og understreger, at opstilling lidt er som når man som barn leger med Lego. De enkelte moduler passer godt sammen, og det er altid muligt at skabe en opspændingsløsning, som sikrer præcision og samtidig effektivitet, påpeger han.

Særligt fremhæver han løsningernes effektivitet, når Lang-teknologiens kompakte løsninger tages i betragtning, og understreger, at DKMi med løsningerne har øget fleksibiliteten markant.

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 11/2026 i digital version her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 





 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik