Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Intelligent lagerstyring vinder frem

  • KJV installerer til stadighed flere og flere lager- og logistikløsninger, blandt andet baseret på LagerLink og Matrix-lagerautomater.

9. november 2026, kl. 07:24 

I mere end ti år 10 år har KJV A/S arbejdet målrettet med etablering af lager- og logistikløsninger baseret på inteliggent lagerstyring hos danske CNC-bearbejdende metalvirksomheder.  Særligt de seneste tre år har flere virksomheder fået øje på mulighederne for at reducere lagerbindingen og frigøre ressourcer i den daglige drift.


Hos mange metalbearbejdende virksomheder er der bundet betydelige beløb i skærende værktøj, svejseartikler, slibemidler, befæstigelse og andre forbrugsvarer. Varer, som er nødvendige for produktionen, men som samtidig kræver både plads, administration og kapital.

Gennem de seneste godt ti år har KJV etableret en række lager- og logistikløsninger hos industrivirksomheder. Erfaringerne viser, at der ofte er et betydeligt potentiale for at optimere lagerbeholdningerne og reducere den tid, medarbejderne bruger på varehåndtering, fremhæver KJV.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


En af de udfordringer, som KJV ofte møder hos kunderne, er lagerbeholdninger, der ikke nødvendigvis afspejler det faktiske forbrug. Varer bliver måske indkøbt i for store mængder eller bestilt for en sikkerheds skyld, hvilket over tid kan resultere i både unødig kapitalbinding og varer, der aldrig bliver brugt.

Med intelligente lagerløsninger bliver det lettere at skabe overblik over forbruget og tilpasse lagerbeholdningerne til det reelle behov. Det kan både reducere den samlede lagerbinding og mindske risikoen for, at varer ender som dødt lager. Samtidig kan automatisk genbestilling og bedre styring af vareflowet reducere det administrative arbejde og sikre, at de nødvendige varer er til rådighed, når produktionen har brug for dem.

KJV tilbyder blandt andet LagerLink og Matrix-lagerautomater, som tilpasses den enkelte virksomheds vareforbrug, arbejdsgange og behov.

Løsningerne spænder fra enkle systemer med automatisk genbestilling over mere avancerede lagerautomater med registrering og styring af vareforbruget. Den stigende efterspørgsel bekræfter ifølge KJV, at flere virksomheder er begyndt at betragte lagerstyring som et vigtigt område for effektivisering og forbedring af driftsøkonomien.

Målet er ikke blot at sikre, at de rigtige varer er på lager – men også at undgå, at der ligger flere end nødvendigt.

For KJV handler intelligent lagerstyring derfor om at hjælpe kunderne med at bruge færre ressourcer på lageradministration og frigøre både tid og kapital til deres kerneforretning, fremhæver firmaet. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 





 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik