
4. november 2026, kl. 13:14
Accustrip ApS tilbyder en kompakt olietågeopsamler, som i spåntagende miljøer kan sikre luftkvaliteten samtidigt med at den også er energieffektiv, fremhæver Svendborg-firmaet.
Når det gælder metalbearbejdning så tilbyder Accustrip sig med en række løsninger i og omkring CNC-maskinerne. Blandt andet har man i programmet en kompakt olietågeopsamler.
Den kan give virksomhederne energieffektiv luftfiltrering, og fjerne luftbåren olietåge, hvorved virksomheden forbedrer både sikkerheden på arbejdspladsen og udstyrets effektivitet, fremhæver Svendborg-firmaet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Olietågeopsamleren er designet med en balance mellem ydeevne, holdbarhed og miljøbevidst design.
Den omfatter funktioner som både opfylder kravene i den moderne industri, og giver effektiv filtrering, idet løsninger er udstyret med et flertrins-filtreringssystem, som fanger selv fine tågepartikler.
Den kompakte konstruktion skal sikre integration med CNC-maskiner og produktionslinjer, og der er desuden lagt vægt på at minimere strømforbruget uden at gå på kompromis med ydeevnen.
Olietågeopsamleren fjerner op til 99 procent af de luftbårne forureninger og sikrer, at sikkerhedsstandarderne på arbejdspladsen overholdes, ligesom dens energieffektive design hjælper virksomhederne med at reducere deres miljømæssige aftryk, samtidig med at de sparer driftsomkostninger, anfører Accustrip.
