Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Capto-kasettesystem opgraderet med 3D-print

  • Systemet kommer i 12 stk. Seco Capto-basisholdere, herunder venstre-, højre- og neutrale udgaver i størrelserne C4–C8, oplyser Seco.

7. oktober 2026, kl. 10:56 

Seco Tools lancerede oprindeligt sit modulære Seco-Capto-kassetttesystem omkring 2020. Nu introduceres en markant opdateret version med Jetstream Tooling Duo, der kombinerer additiv fremstilling med højtrykskøling til CNC-dejning.


Med den netop introducerede opdaterede udgave af Seco Capto kassettholderen med Jetstream Tooling Duo til CNC-drejning kombineres additiv fremstilling (3D-print) med højtrykskøling.

Med systemet er det muligt at anvende forskellige kassetter til både hårdmetal-, PCBN- og keramikskær i den samme basholder.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De opgraderede kassetter sikrer, ifølge producenten, at kølevæsken ledes præcist derhen, hvor brugeren ønsker det, og medfører en mere stabil spånafledning og en markant længere standtid for værktøjet, især ved bearbejdning af krævende materialer.

Da kassetterne fremstilles ved hjælp af additiv fremstilling er det muligt at fremstille indvendige kølevandskanaler og geometrier, som ikke er mulige ved traditionel bearbejdning. Desuden opnås lavere vægt og forbedret stivhed, såvels som lavere spild, hvilket understøtter bæredygtige strategier, påpeges det.

Løsningen er, fremhæves det, særligt værdifuld i drejemiljøer med stor produktvariation og høje præcisionskrav. Hvis der opstår en kollision, holdes omkostningerne nede og det går hurtigere at komme i gang igen ved blot at udskifte kassetten i stedet for hele værktøjsholderen.

Endelig understøtter fremgangsmåden også ubemandet bearbejdning takket være bedre spånbrud, længere værktøjslevetid og ensartet positionering, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik