
23. september 2026, kl. 09:32
Welltec A/S meddeler, at selskabets to hovedaktionærer; Exor og 7-Industries, har accepteret et tilbud fra Superior Energy Services om at købe Welltec.
Det bliver fremadrettet med amerikanske Superior Energy Services som hovedaktionær for Welltec, at producenten og servicefirmaet inden for olieborinsrobotteknologi skal drives, oplyser selskabets administrerende direktør Peter Hansen, i forlængelse af at de hidtidige ejere, Exor og 7-Industries, har accepteret et købstilbud.
"Vores medarbejdere har gjort et utroligt stykke arbejde, og vi er stolte af, hvor virksomheden er i dag. Sammen med Superior vil vi nu være i stand til at tage Welltec til det næste niveau ved at tilbyde en bredere vifte af tjenester og løsninger i endnu flere geografiske områder rundt om i verden," siger Peter Hansen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med overtagelsen får Superior adgang til Welltecs teknologiporteføljer og udviklingsprojekter, markedspositioner og konkurrencemæssige fordele inden for maksimering af produktionen fra eksisterende felter ved hjælp af brøndinterventioner med firmaets særlige robotteknologi.
Superior får desuden adgang til Welltecs nicheprodukter af ekspanderbart matriale, der anvendes til zoneisolering og integritetsbarrierer i forbindelse med brøndkonstruktioner, oplyses det.
"Welltecs teknologi, produktionskapacitet og eksekveringsevne anerkendes bredt i vores branche som værende i særklasse, når det gælder om at hjælpe kunderne med at øge udvindingen af reserver fra eksisterende brønde. Ved at kombinere Welltecs unikke teknologiportefølje med Superiors størrelse og internationale tilstedeværelse ser vi gode muligheder for at udbrede disse teknologier yderligere og skabe øget værdi for kunder over hele verden. Vi ser frem til at byde Welltec-teamet velkommen og bygge videre på deres succes," udtaler Presiden & CEO Dave Lesar, Superior Energy Services.
Opkøbet af Welltec vil blive endeligt gennemført, efter at de relevante myndighedsgodkendelser er opnået, hvilket forventeligt vil være på plads i første halvdel af 2027.
