Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Stadig mere international AMB-messe

  • De ti messehaller i Stuttgart samlede 1.195 udstillere fra cirka 35 producentnationer, og omkring 65.000 besøgende fra hele 76 lande over dagene 15. til 19. september. (Foto: Messe Stuttgart)

19. september 2026, kl. 16:22 

Tirsdag til og med lørdag har omkring 65.000 besøgende været igennem tælleapparaterne ved AMB 2026 i Messe Stuttgart, som i sin 22. udgave således også markerede sin stadig mere internationale betydning, idet mere end hver femte beesøgende var fra udlandet.


AMB 2026 er afsluttet, og fra Messe Stuttgart er afsendt et positivt signal til det øvrige Baden-Württemberg og den samlede europæiske industri: Omkring 65.000 besøgende fra 76 lande benyttede de fem messedage til dybdegående, beslutningsrelevante drøftelser og målrettet udbygning af forretningsrelationer, konstaterer øverste messedirektør Roland Bleinroth, Messe Stuttgart.

Besøgstallet lå på niveau med 2024-tallene, men kvaliteten af ​​de besøgende steg imidlertid, og Roland Bleinroth, drager en positiv konklusion:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Endnu en gang i år har AMB på imponerende vis demonstreret sin betydning for branchen. Med glædelige besøgstal, øget internationalt præg og en endnu højere grad af beslutningskompetence blandt de fagbesøgende står det klart: Dette er et sted, der ikke blot lægger op til dialog, men også til investeringer og beslutningstagning. En tydelig ånd af fremdrift prægede hallerne. AMB skaber netop de rette rammer for dette, der fører til løsninger og succesfulde forretningsaftaler," fastslår Roland Bleinroth.

I centrets ti haller var der i alt 1.195 udstillende virksomheder fra 34 lande, og pde internationale besøgende udgjorde 22 procent af det samlede antal, anført af gæster fra Schweiz, Østrig, Italien, Tyrkiet, Holland, Frankrig, Østeuropa og Skandinavien, som fremhæves som de særligt talstærkt repræsenterede.

De besøgende har over de fem dage mødt en række af området absolut førende producenter af fortrinsvis spåntagende CNC-værktøjsmaskiner, såvel som tilhørende skærende og holdende værktøj, Cad-/Cam-løsninger, måleteknik og industriel automation, som sikrer stadig mere produktiv og bæredygtig boring, fræsning, drejning, gnistbearbejdning såvel som slibning i metalbearbejdningen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik