
Cimco A/S holder europæiske messepremiere på Cimco-versionerne Edit Core & Ultra på AMB 2026 fra på tirsdag til fredag i Stuttgart.
Branchefolk der er i det tyske på AMB 2026-messen i Stuttgart kan opleve den europæiske messepremiere på de nyligt lancerede versioner af Cimco Edit-softwaren.
Nærmere bestemt har den danske NC-software-specialist 1. september erstattet standard-versionen af softwaren med en ny version, døbt ' Edit Core'.
Dertil er Professional-versionen blevet til 'Edit Ultra'.
Med den opdateret produktstruktur ønsker virksomheden at afspejle den betydelige udvikling, som Edit-softwaren har gennemgået i de seneste år, især inden for backplotting, solidsimulering og verifikation af NC-programmer.
Core kombinerer Cimco Edits avancerede NC-redigeringsfunktioner med fuldstændig backplotting, hvilket giver programmører de nødvendige værktøjer til effektivt at redigere, analysere og kontrollere NC-programmer, inden de sendes til maskinen, fremhæves det.
Cimco Edit Ultra erstatter i sin tur Edit Professional og bliver producentens førende løsning til avanceret simulering og verifikation af NC-programmer.
Ultra indeholder eksempelvis den højtydende GPU-baserede Solid Simulation samt de Cam-integrationer, der findes i Edit Professional, og tilføjer samtidigt avancerede verifikationsfunktioner, der tidligere kun var tilgængelige med Machine Simulation Add-on.
Nysgerrige kan få et indblik i mulighederne på den tyske forhandler Center4CNC's stand i hal 3.
