
Producenten af højeffektive 3D-metalprintede hydraulikkomponenter Domin har reduceret tiden brugt på spåntagende efterbehandlingsprocesser væsentlig ved at gå fra trådgninstning til CNC-rundslibing. Det fremhæver maskinleverandøren Studer.
Med en Studer S33-rundsliber til højpræcisionsbearbejdning er det lykkedes den britiske producent af højeffektive 3D-metalprintede hydraulikkomponenter Domin at effektivisere fremstillingen af højtoleranceprofiler væsentligt.
Virksomhedens ventilprodukt S6 Pro kræver en diametertolerance på tre my-meter, og under en FAT-procedure for S33-maskinen landede afvigelsen på tværs af 50 emner på 0,0006 millimeter. Fastslået på baggrund af in-process-måling, fremhæves det.
Herudover kan maskinen sættes op til at fremstille flere profiler på emnet samtidigt, hvorved bearbejdningstiden er reduceret fra næsten en time til fem minutter.
På trods af, at trådgnistprocessen er særdeles nøjagtig, lykkes det nye setup også med at øge emnepræcisionen ydeligere, så den tidligere manuelle parring af komponenter ikke længere er nødvendig.
Dermed kan producenten nu fremstille ventilerne og tilhørende blokke som fuldt udskiftelige komponenter i serieproduktion, konstateres det.
