
1. juli 2026, kl. 15:26
Nakamura har lanceret den kompakte multitaskingdrejebænk JX-50 med NT Smart Cube-spindel på B-aksen. Hele maskinen rummes inden for et areal på 3x2 meter, fremhæver den japanske værktøjsmaskinproducent.
Med vægt på effektiv pladsudnyttesle og fuld funktionalitet har Nakamura netop lanceret den kompakt B-akse-multitasking-drejebænk JX-50.
Den kommer med en værktøjsspindel af typen NT Smart Cube med en længde reduceret til 299 millimeter, mm, og opnår en maksimal hastighed på 30.000 omdrejninger i minuttet, påpeger producenten, som i Danmark repræsenteres af Masentia A/S, Odense.
Endvidere fremhæves værktøjsskift på 3,3 sekunder(chip-to-chip), hvilket muliggør betydelige tidsbesparelser og øger produktiviteten efter proceskonsolidering.
"Vi har opnået alt dette i en maskine med dimensionerne 3x2 meter. Det er den perfekte løsning til fremstilling af højpræcise, komplekse emner med en kompakt multitaskingmaskine," udtaler Nakamura-CEO Shogo Nakamura.
Aktuelt kan interesserede opleve den i virksomhedens showroom i Japan, men den vil også snart blive præsenteret i andre sammenhænge, uddyber han, uden at blive mere konkret.
Se en videopræsentation af maskinen ved at følge lænken her.
