Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Sandvik Group videresælger AM-forretningsenhed

  • Sandvik Group vurderer løbende porteføljen ud fra kriterier som markedsposition, potentiale for rentabel vækst og investeringsbehov, og på baggrund af denne vurderingsproces er beslutningen om at afhænde Additive Manufacturing blevet truffet, fremhæver virksomheden.

30. juni 2026, kl. 08:52 

Sandvik Group har underskrevet en aftale om at afhænde sin forretningsenheden Additive Manufacturing, AM, til det investeringsselskabet Mimir, der ligeledes har hovedsæde i Sverige.


Additive Manufacturing-forretningsenheden, som indgår i Sandvik Groups Machining-forretningsområde, fremstiller primært metalpulver, der ud over AM-fremstilling anvendes inden for områder som metalsprøjtestøbning, Hot Isostatic Pressing, samt fremstilling af legeringer til kontrolleret ekspansion i specialiserede industrielle anvendelser.

"Formålet med salget er at positionere AM-forretningen bedre til den næste vækstfase, og vi tror på, at den nye ejer vil tilvejebringe den platform og det dedikerede fokus, der er nødvendigt for at udvikle forretningen yderligere, så den kan udnytte sit fulde potentiale," siger direktør og koncernchef for Sandvik Group Stefan Widing i forbindelse med offentliggørelsen af beslutningen.

AM-forretningsområdet er i selskabets regnskabsbalance klassificeret som aktiver bestemt til salg. Som følge af transaktionen vil der opstå et nedskrivningstab, hovedsageligt relateret til materielle anlægsaktiver, på det der svarer til cirka 150 millioner danske kroner, påpeges det.

Nedskrivningen, som ikke har nogen likviditetsmæssig indvirkning, vil blive rapporteret som en post, der påvirker sammenligneligheden i resultatopgørelsen for andet kvartal. Transaktionen forventes afsluttet i tredje kvartal 2026, forudsat at de sædvanlige myndighedsgodkendelser opnås, konstaterer Sandvik Group.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik