Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Kompakt Multitasking i Paul Horn Halle

  • På AMB 2026 er der mulighed for at se den seneste Okuma Multus U2000 Multitaskingmaskine på Okuma Europes stand.

23. juni 2026, kl. 13:56 

teknovationVideo  Japanske Okumas europæiske salgs- og serviceselskab er i færd med forberedelserne til AMB 2026, der holdes 15. til 19. september i Messe Stuttgarts moderne rammer, og hvor Okuma viser deres kompakte Multus U2000 Multitaskingcenter i den senest tilføjne hal; Paul Horn Halle.


Okuma præsenterer sit seneste kompakte Multitaskingcenter, Multus U2000, som byder pået generøst arbejdsområde på trods af sin kompakte størrelse, og dækker en vifte af produktionsmuligheder, herunder kompleks fem-akset CNC-bearbejdning.

Maskinen er en del af standen på AMB 2026, og anbefales til brugere, der har behov for samtidig CNC-drejning og fræse-teknologi, hvor drejning uden for rotationsaksen er muliggjort, mens drejning på Y-aksen og B-aksen giver stabile fræseeforhold, fremhæver Okuma Europe.  

Samtidig bearbejdning med den NC-styrede B-akse er også mulig, idet maskinen er udstyret med fem intelligente Okuma-teknologier for maksimal effektivitet, herunder producentens "Thermo-Friendly Concept", som kompenserer for temperaturudsving under bearbejdning, "Collision Avoidance System" for at forhindre kollisioner under skæring, og "Machining Navi", som automatisk vælger optimale hastigheder til præcis bearbejdning med lav vibration, fremhæves det.

Okuma er i Danmark repræsenteret ved Flextek A/S, som også kan være behjælpelig for interesserede danske kunder, som vil besøge AMB 2026-messen, hvor firmaet også vil være repræsenteret i Stuttgart i hal 10, på Okuma-standen, såvel som hos blandt andet Ibarmia, der udstiller i hal 9. Hal 10, der er opkaldt efter nærtliggende Paul Horn i Tübingen, er den seneste hal af de ti, som er placeret i umiddelbar forlængelse af Stuttgarts lufthavn. Horn er selv udstiller i messens hal 1, hvor man også kan møde den danske repræsentant; JR Tool ApS, som ligesom Flextek kan være danske besøgende behjælpelig med gratis entre til messen mod forhåndsregistrering.

Se producentens aktuelle videopræsentation af Multus U2000 her:


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik