
11. juni 2026, kl. 17:32
Engineered Market Solutions ApS, forkortet EMS i Esbjerg, har aktuelt opgraderet bearbejdningskapaciteten for større og geometrisk krævende emner med to maskiner leveret af Duroc Machine Tool.
Med to DN Solutions DNM-modeller har unerleverandøren til energiindustrien EMS netop opgraderet deres maskinpark væsentligt, fremhæver maskinleverandøren Duroc Machine Tool.
Med et DNM 750L II vertikalt CNC-bearbejdningscenter får producenten et arbejdsrum på 1.500 gange 670 millimeter, der er en 'kloning' af virksomhedens første vertikalcenter leveret af os for et par år siden. Maskinen er bygget til emner, der kræver plads og præcision på samme tid, påpeges det.
Den anden maskine er et DNM 6700 i fjerde generation, som er DNM-seriens seneste generation. Centret er forberedt for fire-akse rundbord og kommer med et arbejdsrum på 1.300 gange 670 millimeter.
Ønsket fra underleverandøren er ekstra kapacitet til kompleks CNC-bearbejdning og en mere fleksibel produktion.
Resultatet er kortere gennemløbstider, bedre maskinudnyttelse og en produktionsplatform, der matcher EMS' ambitioner, konstaterer Duroc Machine Tool.
