Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

200 ventes forbi åbent hus i Hedensted

  • Torsdag formiddag indledtes åbent hus-eventet i Hedensted, hvor Flextek-direktør Lars Bjørn Pedersen præsenterede dagens program i sin velkomst, hvorefter de første Live-demonstrationer blev præsenteret af Seco Tools og Flextek i fællesskab.

11. juni 2026, kl. 18:52 

I Flextek A/S' showroom er der p.t. åbent hus-arrangement. Maskinforhandleren står sammen med Seco Tools A/S for arrangementet, hvor cirka 100 dukkede op på førstedagen torsdag, og et tilsvarende ventes fredag, hvor der ligeledes bydes på Live-bearbejdning ved CNC-maskinerne. Der er også en god håndfuld gæsteudstillere i showroomet.


Torsdag den 11. og fredag den 12. juni gælder det åbent hus-arrangement i Hedensted hos Flextek, som sammen med Seco Tools, og en stribe gæsteudstillere, har indbudt til Live-bearbejdning, der matcher fremtidens krav.

Og omkring 200 har forhåndstilmeldt sig, nogenlunde ligeligt fordelt over de to dage, så torsdag formiddag blev der budt inden for, og startet op med bearbejdningseksempler ved CNC-maskinerne.

Det er dels ved et Multitaskingcenter; Okuma U3000 15W-1500, såvel som seks-sidet bearbejdning ved en Okuma MU4000V-5AX ligesom der blev budt på opstilling med Flexteks robotløsninger ved Okuma-maskiner, en Star SR38B-langdrejer, et fræcecenter fra YCM model NXV1020A samt et større Ibarmia CNC-bearbejdningscenter.

Alle maskiner er bestykket med nogle af de seneste værktøjsløsninger fra Seco Tools til de forskellige Live-bearbejdningseksempler, ligesom Seco Tools er på plads i maskinhallen med flere eksempler på nogle af de seneste værktøjsløsninger fra produktprogrammet.

Dertil kommer en stribe gæsteudstillere, blandt andet Rhenus Lub ApS, der står for køle-/smøremidlerne på CNC-maskinerne, Nordic A/S, der har debut for deres samarbejde med den tyske producent og salgs- og serviceselskabet Zoller Sweden, Tibnor Danmark, der leverer materialerne til CNC-maskinerne, mens Vetech Software Solutions viser IT-optimering, såvel som Nordania Leasing er tilstede, og klar til at finansiere, hvis nogle af de besøgende skal have noget med hjem.

I showroomet finder man også Flexteks netop etablerede Euromaskin-afdeling, hvor Matias Pedersen er tilknyttet som Area Sales Manager for Danmark, og introducerer produktprogrammet inden for emnerensning, som samarbejder med svenske Euromaskin AB, der har hjemme ved Flexteks søsterselskab i Sverige; Stenbergs i Jönköping, og har opbygget et større produktsortiment inden for området.

Alt sammen foregår det i god stemning og med højt humør, understøttet af CNC-maskinernes snurren og værternes løbende tilbud om lidt godt til både gane og mave ved den til lejligheden indrullede pølsevogn, der også er leveringsdygtig i store bøfsandwich med brun sovs. Og fredag går det løs igen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik