Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DMG MORI åbner ny Magnescale-fabrik

  • Med den nye Magnescale Nara-fabrik udvider virksomheden sin produktionskapacitet med yderligere bæredygtighed og smart automatisering i fokus. Det muliggør en fortsat vækst i leverancer til halvledermarkedet, der driver teknologisk innovation, og sikrer en stabil forsyning af kritiske løsninger, fremhæver DMG MORI.

3. juni 2026, kl. 22:58 

Med åbningen af yderligere en fabrik i japanske Nara styrker DMG MORI nu produktionskapaciteten af virksomhedens højpræcise lineære Laserscales-encodere.


DMG MORI har åbnet en fabrik i Japanske Nara, der skal udvide produktionen af højpræcise såkaldte Laserscales.

Hermed er der tale om højpræcise lineære encodere, der blandt andet anvendes i avanceret fremstillingsudstyr, der anvendes til halvlederproduktion.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Takket være et særligt detektionshoved, der integrerer et gitterinterferometer, opnår løsningerne, ifølge producenten, høj opløsning og ekstremt stabil positionsdetektion.

Systemet genererer signalperioder, der er finere end gitterskalaens pitch, ved at udnytte diffraheret lys med et patenteret optisk princip, der optisk udligner miljømæssige påvirkninger som temperatur, lufttryk og fugtighed, uddybes den tekniske forklaring.

Etableringen kommer som et svar på den løbende miniaturisering af halvledere, og den stigende efterspørgsel i back-end-processer.

Med fabriken har Magnescale etableret et dobbelt produktionssystem med sin Isehara-fabrik i Kanagawa .

Det sikrer forretnings- og forsyningskontinuitet, selv i tilfælde af geopolitiske risici eller naturkatastrofer. Med begge fabrikker sigter Magnescale mod en årlig produktionskapacitet på 60.000 enheder, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik