Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

IMAS er nu medlem af InterForce

  • IMAS i Greve har meldt sig ind i InterForce, og støtter op om medarbejdere i uniform.

2. juni 2026, kl. 12:42 

IMAS A/S meddeler, at Greve-virksomheden nu slutter op om Danmarks sikkerhed, idet man nu er medlem af InterForce, og støtter medarbejdere i uniform.


IMAS er blevet medlem af InterForce, der er et netværk under Forsvarskommandoen, hvor der bygges bro mellem det civile erhvervsliv og Danmarks forsvar og beredskab.

Greve-firmaet ser medlemskabet som et naturligt skridt, idet virksomheden ønsker at være en arbejdsplads, der tager ansvar – både for medarbejderne og for det omgivende samfund, som virksomheden er en del af.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


IMAS har også - som mange andre virksomheder - medarbejdere, der bruger en del af deres fritid som frivillige i Reserven, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten. Det er en indsats, der kræver tid, engagement og vilje – og det er en indsats, virksomheden ønsker at anerkende og aktivt bakke op om.

Som InterForce-medlem forpligter virksomheden sig til at udvise fleksibilitet over for de medarbejdere, der ønsker at gøre tjeneste i uniform – hvad enten det drejer sig om uddannelse, øvelser eller nationale og internationale opgaver. Det er en måde at sige tak til dem, som påtager sig det ekstra ansvar, det kræver at stå i beredskab for Danmark, understreger Greve-virksomheden.

Endeligt harmonerer InterForce-medlemskabet godt med firmaets generelle vilje til ansvarlighed og bæredygtig udvikling, hvor virksomheden blandt andet arbejder målrettet med ESG, lærlingeuddannelse og sociale initiativer, påpeges det videre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik