Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Casper Andersen til WorldSkills

  • Det samlede danske WorldSkills-landshold.

26. maj 2026, kl. 13:42 

I sidste måned blev Casper Andersen vinder af CNC-fræsning for industriteknikerlærlinge ved DM i Skills 2026 i Hjørring, og nu er han også udtaget til det danske WorldSkills-landshold, hvor han skal repræsentere Danmark i CNC Milling-konkurrencerne. Landsholdet omfatter 15 lærlinge, som til september skal til WorldSkills 2026 i Shanghai.


SkillsDenmark meddeler, at der er udtaget 15 unge lærlinge og elever til WorldSkills-landsholdet, som til september skal kæmpe for Danmark i Shanghai.

Og årets Danmarksmester i konkurrencen inden for fræsning, industriteknikerlærling Casper Andersen, der til daglig er i lære ved Nordturn Maskinfabrik og følger undervisningen ved Tech College i Aalborg, er med på holdet, som vil deltage i 13 forskellige konkurrencer ved WorldSkills 2026. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”I SkillsDenmark er vi meget stolte over at kunne sende så mange dygtige fagatleter til WorldSkills. De kommende måneder bliver krævende for de unge konkurrencedeltagere og deres trænere. Den kommer til at stå på intensiv træning samt SkillsDenmarks landsholdssamlinger med trænere, teamledere og coaches, så vi kan sende Skillslandsholdet til Kina med de bedst mulige forudsætninger for at levere gode resultater,” siger Søren Heisel, der er formand for SkillsDenmark, i forlængelse af udtagelsen af de 15 unge.

Ud over CNC Milling vil Danmark være repræsenteret i konkurrencerne i Wall and Floor Tiling, Autobody Repair, Bricklaying, Joinery, Carpentry, Cooking, Restaurant Service, Car Painting, Concrete Construction Work, Industry 4.0, Heavy Vehicle Technology og Hotel Reception.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 


 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik