
23. april 2026, kl. 23:12
Der var fuldt med unge besøgende i Novo Nordisk-teltet, hvor metal-, plast– og automatikfagene torsdag indledte DM i Skills-konkurrencerne i Hjørring. År for år øger interessen for eventet, der booster kendskabet til de erhvervstekniske uddannelser, lød budskabet på standene.
Torsdag lagde de fleste konkurrencer fra land ved DM i Skills i Park Vendia i Hjørring, hvor også et stort rykind af besøgende folkeskoleelever traditionen tro fandt sted.
De kunne komme forbi og få et indblik i de mange forskellig teknikfag, som er repræsenteret ved det efterhånden kæmpestore event med omkring 50.000 besøgende over fire dage.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
For metal-, plast– og automatikfagene i Novo Nordisk-teltet var interessen stor, og dramatikken var da også til at tage at føle på, da en kollision på konkurrencedrejebænken DMG MORI NLX 2500 I700 udfordrede de tilstedeværende teknikere.
Anført af vinderen fra 2024 Oscar Dahl Nielsen, der i dag er ansat servicetekniker hos DMG MORI Danmark, var der dog ingen slinger i valsen, og budskabet var fra øvrige repræsentanter på plads, at problemet nok skulle løses for at fuldføre konkurrencen.
Det forhindrede heller ikke mange interesserede unge i at komme ind på standen, der var endnu mere åben end tidligere, og udsmykket med blandt andet AAU Racings tidligere racerbil G9.
Ønsket var blandt andet at præsentere budskabet, at industriteknikkeruddannelse er en fremragende vej til at gå, hvis man tænker måske at studere videre til ingeniør en gang i fremtiden.
Deltagerne i henholdsvis dreje- og fræsekonkurrencen på standen skulle begge fremstille en komponent til bilen, såvel som udføre en konstruktionsopgave med et Formel 1-rat.
En af de mest besøgte stande var igen i år plast- og værktøjsmagerstanden, hvor de besøgende kunne få et par solbriller, som blev fremstillet på en Engel Victory 50-sprøjtestøbemaskine.
Lørdag den 25. april bliver vinderne af konkrurencerne offentliggjort, hvorefter de får udleveret deres medaljer ved et større afslutningsshow for det populære arrangement.
