Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Walter fremhæver tredobbelt stabilitet

  • Høj stabilitet og procespålidelighed: Den dobbelte tandning på Groovtec GD-stiksystemerne forhindrer effektivt, at skæreindsatsen presses ud af pladesædet i sideretningen, fremhæver Walter.

13. april 2026, kl. 15:32 

Walter udvider nu producentens Groovtec GD-portefølje med tre stiksystemer, der alle fremhæves som produktinnovationer.


Tyske Walter er igen på banen med innovationer i Groovtec GD-porteføljen.

Med det aksiale stiksystem G5111-P, der fås i tre stikdybder T21, T25 og T33 millimeter, mm, og fire stikbredder fra 3,0 til 6,0 mm, muliggørs særligt stabile bearbejdningsforhold og høj processikkerhed, fremhæver producenten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den præcise indvendige køling på frie og plane flader på værktøjerne har her optimeret spånafgangen ved aksiale konturer.

Med det Groovtec GD-borstangsprogramet G5221 er høj stabilitet, ifølge producenten, sikret ved store diametre fra D-min 44 mm, indstiksbredder fra 3 til 5 mm og en udkragning på op til 3xD.

Programmet er ideelt til indvendige indstik fra mindstediameteren samt til indstikdybder op til Tmax 12 mm, og den gennemgående forstærkede værktøjskrop med optimeret design minimerer vibrationer.

Nærmere bestemt sikrer den udvidere indvendige køleboring en effektiv skylning af arbejdsrummet og optimerer spånkontrollen og værktøjets standtid, påpeges det.

Endelig udvider producenten også sortimentet i Groovtec GD-stiksystemserien G55xx, der byder yderligere en alsidig løsning:

Stikbredder fra 2,5 til 6,0 mm muliggør radial indstikning samt stikdrejning ned til 8 mm dybde – ligesom aksiale og 45 grader-anvendelser.

Takket være den reducerede underdel kan alle GD-skæreindsatser anvendes i holderen. Dette øger fleksibiliteten, reducerer omstillingstiderne og øger rentabiliteten på alle typer drejebænke, fra enkeltproduktion til serieproduktion, påpeges det.

De tre systemer har til fælles de grundlæggende fordele ved Groovtec GD - først og fremmest den hidtil, ifølge producenten, unikke dobbelte tandprofil på markedet.

Det garanterer høj stabilitet ved at forhindre, at skæret presses ud i siderne. I kombination med de slidstærke Walter Tigertec Gold-sorter muliggør Groovtec GD dermed de højeste skæreparametre, værktøjslevetider og processikkerhed, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik