
9. april 2026, kl. 14:22
Ved GrindingHub 2026 i Stuttgart fra 5. til 8. maj 2026 går DMG MORI i dybden med en helhedsorienteret proceskæde med AM-processer til fremstilling af ultrahårde skærende værktøj.
Ved årets GrindingHub-messe er AM-muligheder og laserbearbejdning blandt de primære standindslag, når Stuttgart-messen går af stablen til maj.
Nærmere bestemt vil DMG MORI præsentere en proceskæde, hvor en Lasertec 12 SLM først fremstiller et fræsehoved af polykrystallinsk diamant (PCD) i et procesforløb med Additiv Manufacturing, AM.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nærmere bestemt vil DMG MORI præsentere en proceskæde, hvor en Lasertec 12 SLM først fremstiller et fræsehoved af polykrystallinsk diamant (PCD) i et procesforløb med Additiv Manufacturing, AM.
Derefter færdigbearbejdes skæreeggen på et Lasertec 20 PrecisionTool ved hjælp af laserbearbejdningsproces.
Herudover udstiller producenten et Vertical Mate 85-slibecenter af anden generation til mere konventionelle slibeprocesser.
Ønsket med AM-teamet er at demonstrerer fordelene ved fremstillingsmetoden, hvor komplekse geometrier, der ikke er mulige med traditionelle produktionsprocesser, kan skabes.
Eksempelvis kan indre kølekanaler integreres, hvilket sikrer optimal varmeafledning under bearbejdning med ultrahårde skærematerialer.
På styringssiden er Lasertec SLM-maskinerne udstyret med den seneste styring med Celos X og easyAM-software, hvilket, ifølge producenten, gør det nemme at betjene og vedligeholde maskinen.
Derudover muliggør rePlug-pulvermoduler hurtige skift mellem forskellige materialer.
Med kombinationen af additiv fremstilling, færdigbearbejdning med laserkraft og klassisk slibeteknologi ønsker DMG MORI i det tyske alt i alt at understrege sin position som teknologipartner for hele værdikæden inden for moderne værktøjsfremstilling fra mikro til makrobearbejdning.
