Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Studers Granitan-teknologi fylder 50 år

  • Granitans termiske egenskaber gør, ifølge Studer, det muligt for basematerialet at optage dobbelt så meget varmeenergi som gråt støbejern, før temperaturen stiger med blot en grad Celsius, og varmen ledes op til 13 gange langsommere igennem maskinbasen. Samtidig har Granitan en lignende udvidelsesadfærd som stål og jern, hvilket betyder, at der ikke opstår spændinger ved kobling til metaldele. Dette gør materialet modstandsdygtigt over for temperaturudsving, der er almindelige i produktionshallers daglige drift, og sikrer reproducerbar slibeprecision – selv i miljøer, der ikke er præcist klimastyrede, konstateres det.

9. april 2026, kl. 14:36 

Den seneste udvikling af Studers maskinbasemateriale Granitan handler om optimering af materialets sammensætning og fremstillingsprocesser. I år runder teknologien 50 år.


I mere end halvtreds år har schweiziske Studer nu fremstillet maskinbasen/sengen på virksomhedens cylindriske CNC-slibemaskiner med det to-komponent epoxygranitbaserede materiale, døbt Granitan.

Den seneste udvikling af materialeteknologien handler om kontinuerlig optimering af dets sammensætning og fremstillingsprocesser.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Siden 2009 har producenten produceret Granitan-enheder i et fællesforetagende med virksomheden Schneeberger i en højtspecialiseret produktionsfacilitet i Cheb, Tjekkiet.

De er stadig baseret på Studer egen hemmelige opskrift og proceskontrol, men er blevet videreudviklet, så der i dag findes specialtilpassede blandinger af materialet til forskellige applikationer.

Blandt andet danner S103-blandingen grundlag for højt dæmpende maskinbaser, mens finkornede specialblandinger anvendes til præcisionsstøbning af komponenter med mikrometerpræcision, såsom StuderGuide-føringer.

Producenten fremhæver ikke mindst designfriheden, som det flydende materiale giver under støbning, hvilket muliggør kompakte og vedligeholdelsesvenlige maskinkonstruktioner, der ikke ville være mulige med andre fremstillingsmetoder.

Granitan-teknologien er således fortsat rygraden i virksomheden seneste slibemaskiner, der i dag er udstyret med avanceret digital teknologi, følsomme sensorer og automatiseringsfunktioner, og vil fortsætter med at blive udviklet på til forskellige applikationer, konstateres det.

Studer og de øvrige fabrikater i schweiziske United Machining Solutions-porteføljen repræsenteres i Danmark af Masentia A/S, Odense. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik