
20. marts 2026, kl. 08:38
Nymann Teknik ApS har netop fået installeret en kraftfuld horisontal DN Solutions Puma 700LY-II, som er et CNC-drejecenter med Y-akse, udviklet til store og krævende emner, fremhæver leverandøren; Duroc Machine Tool.
En DN Solutions Puma 700LY-II er nu leveret og installeret af Duroc Machine Tool ved Nymann Teknik i Hobro, som dermed har fået en maskine, der kombinerer drejekapacitet med fræsemuligheder, hvilket åbner for flere operationer i én opspænding og en mere effektiv produktionsproces.
Maskinen giver Nymann Teknik mulighed for at færdigbearbejde store og tunge emner i én opspænding, adgang til Y-akse og drevne værktøjer, der reducerer behovet for efterfølgende bearbejdning og adgang til en kraftig spindel og robust konstruktion, der kan sikre stabilitet under krævende bearbejdningsopgaver.
Således råder virksomheden nu over en horisontal platform, der understøtter både produktivitet og fremtidig automation, oplyser Duroc Machine Tool, som repræsenterer DN Solutions i Norden & Baltikum.
Med maskinen i drift, kan Nymann Teknik nu få en bedre udnyttelse af maskintiden, færre opspændinger og en mere strømlinet produktion, fremhæver Duroc Machine Tool.
