
13. februar 2026, kl. 15:44
OK er i næste uge blandt medudstillerne ved Teknologi Dage 2026, og har sørget for køle-/smøremiddelolie til de otte CNC-maskiner i Mazaks Teknologicenter i Middelfart. Derudover vil teamet fra OK gerne tale om Rhenus-cases fra danske metalvirksomheder, der har reduceret køle-/smøremiddelforbruget og samtidig også sænket værktøjssliddet uden at gå på kompromis med emnekvaliteten.
Ved Galten-firmaet Brandt Metalindustri A/S, der primært arbejder med rustfrit stål, har man i mange år samarbejdet med OK, og anvendt køle-/smøremidler fra tyske Rhenus ved CNC-maskinerne i den spåntagende produktion.
Med et ønske om yderligere driftseffektivisering og besparelser, uden at gå på kompromis med kvaliteten, kontaktede Brandt OK-teamet på smøremidler for rådgivning. Og det er således en af de cases, som teamet har med, når man udstiller ved Teknologi Dage 2026, og den opfølgende Fagskoledag, i perioden 24. og 25. februar, respektive 26. februar hos Mazak i Middelfart, oplyser Key Account Manager Lars Primdahl, OK.
Målet hos Brandt Metalindustri var at forlænge værktøjernes levetid, reducere værktøjsomkostningerne, og samtidig sikre en mere effektiv udskilning af fremmedolier for at forlænge køle-/smøremidlets levetid.
OK’s tilgang begynder med en grundig gennemgang af anlæg og udstyr, og det gjaldt også for Brandt Metalindustri. Efter en nøje gennemgang af centralanlægget og CNC-maskinerne konkluderede OK, at der ikke var yderligere optimeringsmuligheder med de eksisterende produkter.
Casen fra Brandt Metalindustri er en af flere, som man kan høre nærmere om hos OK ved arrangementet i Middelfart.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er obligatorisk, og skal ske senest den 19. februar. Se nærmere her
