
13. februar 2026, kl. 16:12
Blandt medudstillerne ved Teknologi Dage 2026 er også Gühring ApS, som i Middelfart glæder sig til at præsentere et bredt udvalg af moderselskabet portefølje af værktøj og tilhørende digitale løsninger.
Hos Gühring Danmarks team glæder man sig til at vise et bredt udvalg af firmaets portefølje af værktøj frem ved Teknologi Dage 2026 hos Mazak i Middelfart.
Det gælder lige fra pibebor over gevindtappe og højhastighedsrivaler med Carbo+-belægning til Sharp-fræser, fortæller direktør Michael Poulsen.
Netop produktiv gevindfremstilling var i Teknovation 1/2026 i fokus i en reportage fra Nymark & Fogh Teknik A/S i Grenaa, som har indført gevindtappe fra producenten med netop Carbo+-belægningen. Og den artikel følger Michael Poulsen og det øvrige team gerne op på den 24., 25 og 26. februar ved først Teknologi Dage og siden Fagskoledag i Mazaks Teknologicenter i Middelfart.
Virksomheden kommer også til at køre live-demo på en Mazak VCN-700-maskine, hvor der blandt andet køres med Gührings PKD Diver og PKD-planfræser.
”Det er løsninger, der løfter fræsning i aluminium til næste niveau, og hvor det ofte bliver maskinerne der sætter begrænsningen og ikke værktøjet. PKD Diver kommer til at vise alle facetter af fræsning, både plan- og sidefræsning, helix, ramping og boring med et og samme værktøj,” fortæller Michael Poulsen, som sammen med det øvrige salgsteam glæder sig til tre raske dage i Middelfart, 24., 25. og 26. februar.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er obligatorisk, og skal ske senest den 19. februar. Se nærmere her
