
15. december 2025, kl. 14:46
Med en platinrating fra Ecovadis placerer CERATIZIT i top én procent af over 150.000 globale virksomheder, der prioriterer bæredygtighed som en kerneværdi, fremhæver hårdmetalspecialisten. Sidste år fik virksomheden den næstehøjeste guld-rating.
Med en ambitiøs bæredygtighedsstrategi har CERATIZIT opnået en af de højeste anerkendelser inden for bæredygtighedsområdet i form af en Platinum Medal-rating fra Ecovadis.
EcoVadis er en globalt anerkendt platform, der vurderer virksomheders bæredygtighedsindsats inden for fire centrale kategorier: miljø, arbejdskraft & menneskerettigheder, etik og bæredygtig indkøb.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den nyopnåede Platinum-status afspejler ikke blot kvaliteten af firmaet bæredygtighedsstyring, men også engagementet i at skabe større gennemsigtighed i hele værdikæden, fremhæves det.
Nærmere bestemt forpligter virksomheden sig til at reducere drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 graders-mål og opnå Net-Zero-emissioner senest i 2040.
Konkret betyder det, at der sigtes mod at reducere de absolutte emissioner fra Scope 1, 2 og udvalgte Scope 3-kategorier (herunder indkøbte varer og tjenester, kapitalgoder, energirelaterede aktiviteter, transport, forretningsrejser, medarbejderes pendling og investeringer) med 54 procent inden 2030 i forhold til 2020.
På længere sigt er målet at skære de absolutte emissioner fra alle tre scopes med 90 procent inden 2040, mens de resterende emissioner neutraliseres senest samme år.
I juni i år blev virksomhedens kort- og langsigtedede klimamål desuden officielt valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Og fra 1. januar 2026 vil ansvaret for bæredygtighed i CERATIZITs bestyrelse overgå til Melissa Albeck. Hun vil arbejde tæt sammen med firmaets nyligt ansatte Head of Sustainability, Philippe Strebler, for at styrke forståelsen for bæredygtighed i hele organisationen og udnytte det som en nøgledifferentiering for kundeværdi, konstateres det.
