
8. juni 2026, kl. 09:48
Preben Z Jensen A/S meddeler, at firmaets mangeårige Sales Consultant Flemming Jaqué pr. juni har valgt at gå på pension. Hans hidtidige område varetages fremadrettet af Michael Bonde Fahlgren, som senest har været i internt salg i virksomheden.
Ved Preben Z udtrykkes aktuelt en tak til firmaets mangeårige Sales Consultant Flemming Jaqué, som har været i firmaet siden 2004, og igennem mere end to årtier har ydet en loyal indsats, som har haft stor betydning for både kunder og kollegaer, fremhæver Technical Sales/Spareparts Machines Mads Harter.
Flemming Jaqué har ved Preben Z blandt andet bidraget til opbygningen af flere kunderelationer samt anvendt sin faglighed inden for blandt andet slibematerialer, maskiner, samt 3M-produkter, og herigennem været med til at løse ellers vanskelige problemstillinger hos kunderne, fremhæves det videre.
Ved Flemming Jaqués fratrædelse er funktionen overgået til en af hans kollegaer igennem årene; Michael Bonde Fahlgren, som senest har været i internt salg i virksomheden, hvor han har været i godt 15 år.