Teknovation Logo
robot

 
  • Selv om standene er lidt mindre end før Covid-19-pandemien satte ind, og ændrede mangt og meget, så var det stadig omfangsrige og markante standarealer med tydelig afsender, som prægede hallerne på Hannover Messe 2023.

30. april 2024, kl. 12:34 

Over 130.000 besøgte Hannover Messe 2024

Over 130.000 besøgende fra cirka 150 lande lagde vejen forbi de mere end 4.000 udstillere på Hannover Messe 2024 over de fem hverdage i uge 17, og understregede messens position som verdens førende og største industrimesse - ikke mindst inden for industriel automation.


De opstillede ambitiøse forventninger, som arrangørerne på forhånd havde opstillet, blev opfyldt, konstaterer Deutsche Messe AG's øverste ansvarlige for Hannover Messe, dr. Jochen Köckler, og opsummerer, at man kom over 130.000 besøgende over de fem dage, og hævede det internationale niveau i såvel antal som procentdel.

Mere end 40 procent af de besøgende kom fra lande uden for Tyskland anført af landene Kina, Holland, Sydkorea, USA og Japan i nævnte rækkefølge.

Arrangørerne kunne hertil glæde sig over, at der blev lanceret tusindevis af løsninger i forbindelse med messen i år, og at der generelt var fuld opbakning fra de førende producenter inden for messens hovedområder, anført af giganter som Siemens, Beckhoff Automation, Rockwell Automation samt på transmissionsområdet eksempelvis SEW Eurodrive, der alle var markant til stede.

Det særlige område "Energy", der blandt andet omfattede flere udstillere fra årets partnerland Norge, samt eksempelvis en nation som Canada, udgjorde en væsentlig del af årets messe, mens den tredjestørste enkeltsektor efter industriel automation og energisektorerne var generelle underleverandører, der var samlet omkring overskriten "Leigthweigts Constructions".. Og særligt i hallerne her var der markant stor deltagelse af mindre kinesiske stande, dels samlet på egentlige fællesstande, men også på mindre og mere selvstændige områder. Man kan sige, at hvor disse tidligere nok ikke kunne få plads i de udlagte haller, så var der i år rigelig plads at tage af i det iøvrigt reducerede samlede messeareal i forhold til før Covid-19-pandemien. Og omvendt, så var kineserne sidste år ikke i stand til at rejse afsted, da man for et års tid siden fortsat var i en pandemi-periode i Kina. Selv om Japan og Sydkorea da var lidt lænkere fremme, og åbnet mere op, så var der også i år tydelig forbedring i producenter herfra - både som udstillere og som besøgende.

En anden markant deltager-segmentering i år var europæiske politikere. Ikke bare fordi der i juni er Europa-Parlaments-valg, men nok snarere fordi temaer om begrænsning af CO2-udledning og ikke mindst adgang til den nødvendige CO2-fri energi i disse år står højt på dagsordenen hos såvel de europæiske vælgere som dem der kandiderer til valget i juni. Således havde EU flere standarealer og sponsorater repræsenteret ved messen, som iøvrigt blev åbnet af EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen sammen med den tyske forbundskansler Olav Scholz.

Den 76. Hannover Messe er nu lagt ind i terminskalenderen, og den er rykket lidt frem i forhold til den vanlige uge 17, nemlig til dagene 31. marts til 4. april 2025, og her med Canada som messens partnerland.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik