Teknovation Logo
robot

 
  • Det er teknologiekspert David Guldager, der overrækker prisen til den endelige vinder af DIRA Teknologiprisen 2024 ved festmiddagen, der løber af stablen fra klokken 17.00 til 21.30 på Artemisia ved DOK5000 i Odense.

24. april 2024, kl. 12:18 

CNC-teknologi til syning nomineret til DIRA Teknologiprisen

Blue Atlas Robotics, Mikkelsen Innovation ApS og Wheel Restore Company ApS er de nominerede til DIRA Teknologiprisen 2024. Vinderen kåres ved DIRA Business og Robotbrag 2024 den 30. maj.


Årets nominerede er valgt ud fra et stort felt af meget forskellige teknologier og virksomheder, fremhæver DIRA-juryen, der består af består af Lasse Kieffer fra Robot Valley Capital, Head of R&D Automation ved LEGO John Christiansen, porteføljekundechef ved EIFO Jens Johansen samt redaktør og tech-journalist fra Ingeniøren Marianne Fajstrup.

Fælles for de tre udvalgte teknologier er, at de imødekommer konkrete behov og løser reelle problemstillinger. Så der er ikke tale om ny teknologi for teknologiens skyld, påpeges det.

Blue Atlas Robotics har udviklet en autonom undervandsinspektionsrobot, døbt Sentinus, der ved hjælp af avancerede funktioner og kunstig intelligens på egen hånd kan afdække store områder og muliggør grundig inspektion i undervandsmiljøer.

Løsning Fastsewn fra Mikkelsen Innovation ApS er sat i verden for at automatisere store dele af sy-processen gennem at kombinere syning og skæring i ét og samme system. Med virksomhedens Mobile Cavity Technology gøres nålehullet i sy-processen flytbart, og tekstilmaterialet fikseres ved hjælp af et specielt vakuum-system. Det sikrer, at systemet ved hjælp af CNC-teknik både kan sy og skære i tekstilerne – helt uden menneskelig håndtering - og applerer til et kæmpe marked.

Endelig har Wheel Restore Company ApS med en fuldautomatisk maskine til lakering af fælge gjort det muligt for selv det mindste dækcenter at renovere fælge uden på forhånd at have kendskab til lakering, fremhæves det. Fælglakeringsmaskinen er, påpeges det, opbygget af kendte teknologier inden for industriel automation og kan færdiglakere fælge på både for- og bagside i én arbejdsgang.

Inden vinderen udpeges præsenteres de nominerede produkter af virksomhederne ved DIRA Business og Robotbrag 2024 i Odense torsdag den 30. maj.

Her kan de besøgende møde dem i udstillingen eller under konferenceprogrammet fra klokken 10.30 til 12.00, hvor det således er mulighed at se produkterne og snakke med personerne bag.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik