Teknovation Logo
robot

 
  • Denne gang er det Ost-indgangen ved Hal 10, der skal benyttes, når man skal ind på Control-messen i Stuttgart, der løber tirsdag til fredag.

23. april 2024, kl. 08:16 

Så gælder det fire dage med metrologi

Klokken 9 slås dørene op i Stuttgart til fire dage med Control 2024-messe, som denne gang er placeret i hallerne 8 og 10.


Tirsdag til torsdag er der klokken 9 til 17 adgang til udstillerne på Control 2024-messen i Stuttgart, og fredag den 26. april afkortes med en time, så messen der har åbent 9 til 16.

Metrologispecialister fra det meste af verden ventes til messen i Stuttgart, hvor der i år primært vil være digitalisering i fokus, med software og værktøj til stadig mere effektiv måleteknik, kalibrering og kvalitetsstyring, understreger projektleder Fabian Krüger, Schall Messe, forud for messens åbning.

Mens det kniber med udstillere inden for 3D koordinatmålemaskiner med videre, så er messen stadig vel repræsenteret på metrologiløsningssiden, og vil rumme en række innovationer, som er kommet til siden sidste års messe.

”Vi har en klar tilkendegivelse fra markedets brugere, både i Tyskland og internationalt, der viser, at også Control 2024 har høj prioritet, og selv om man fremadrettet i ulige årstal kan ”se det hele”, så er opfattelsen, at messen er en god anledning til at få et overblik over mulighederne, og de tendenser, som i de kommende år vil drive udviklingen,” understreger Fabian Krüger.

Ankommer man med fly til Stuttgarts lufthavn skal man styre mod venstre, straks man er ude af ankomsthallen for lettest at komme til Ost-indgangen, og dermed Hal 10 og 8. Bilister kan med størst fordel parkere ved den tilsvarende Ost-parkering, også kendt som Bosch-parkeringen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik