Teknovation Logo
robot

 
  • Indehaver Kurt Sand foran Hyundai-fræsecentret 500F Plus, som er den seneste nye maskininvestering i produktionen, der i april opnåede Iso 9001-certifidering.

22. juni 2018, kl. 10:23 

Iso 9001-certificering til Sand

teknovationNr. 9 - 2018   I foråret har Maskinfabrikken Sand ApS fået certificeret virksomhedens kvalitetsstyring i henhold til Iso 9001:2015. Det sker for at komme kundeønsker i forkøbet, og har egentligt ikke ændret noget i produktionen, men nu er det hele altså fuldt dokumenteret, konstaterer indehaver Kurt Sand.


Hos midtsjællandske Maskinfabrikken Sand ApS, der holder til lidt uden for Ringsted, har de travlt.

Der kommer løbende ordrer ind, og den vækst, som virksomheden har haft siden opstarten i 2014, hvor omsætningen lige siden hvert år er blevet fordoblet, tegner til at fortsætte, konstaterer indehaver Kurt Sand i det aktuelle Teknovation

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Fra at være her alene, så er det gået hurtigt med at udvide såvel medarbejderstab som antallet af CNC-maskiner,” oplyser Kurt Sand.

Den første ansatte blev hurtigt fulgt op med yderligere én, og siden er der også kommet én mere til sidste år, og lige nu er virksomheden interesseret, hvis der er en velkvalificeret, der ”banker på døren”.

”I takt med at vores kunder har øget deres ordre hos os, og flere kunder til stadighed kommer til, så er det naturligt, at der også må investeres i maskinparken, og så altså senest også i en Iso 9001-certificering,” fortæller Kurt Sand, og fortsætter:

”Vi har valgt at tage skridtet inden, der kommer kunder, og kræver det, men vi gled let igennem, da vi hele tiden har prioriteret kvalitetsstyring i de opgaver, som vi har løst”.

Det har været Design Business Group, Lars Rygaard, der har været konsulent på certificeringen på virksomheden. Han startede 4. januar, og i april var Iso 9001-certificeringen så hjemme, da Teknologisk Institut gennemførte audit af maskinfabrikken uden anmærkninger.

Læs hele den spændende reportage i online-udgaven ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik