27. marts 2024, kl. 09:18
Danmarks Statistik har fra januar til februar opgjort antallet af ledige til 87.000, hvilket er cirka 300 flere end måneden før.
Arbejdsløsheden er uændret fra januar til februar, idet den er opgjort til 2,9 procent af arbejdsstyrken, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Det dækker dog over, at ledigheden er øget med cirka 300 til 87.000, hvilket skyldes en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 100, mens antallet af aktiverede ledige steg med 200.
Nordsjælland er fortsat landsdelen med den laveste ledighedsprocent, opgjort til 2,1 procent, mens København fortsat er den landsdel, der har den højeste ledighedsprocent; 3,5.