Teknovation nr. 6/2018
AVN Teknik A/S meddeler, at slibebåndet Ilumeron, som er baseret på den seneste teknologi og fremstillingsproces fra slibeproducenten VSM, sikrer bedre glans og ensartet overflade i rustfrit stål end hidtil.
VSM´s Ilumeron-slibekorn giver høj glans og ensartet overflade i materialet rustfrit stål, fremhæver AVN Teknik.
Slibekornene er fordelt jævnt ud over slibelærredet og nedbrydes gradvist over en længere periode. Der opnås derved færre dybe og graverende ridser i materialet, når der anvendes slibebånd med Ilumeron-slibekorn, påpeges det videre.
Ilumeron-slibekorn giver også en stigning i effektiviteten, da polering kan elimineres i visse arbejdsgange, så slibning og polering kan foretages i én arbejdsgang, påpeger AVN Teknik
Test med Ilumeron-slibebåndet RK700X har vist, at det er muligt at opnå et højt glansniveau selv med korn 180. Tolerancerne er mere snævre og glansniveauet højere i forhold til, når der slibes på rustfrit stål med almindelige konventionelle slibekorn.
Ilumeron-slibebåndet anbefales til højglans-slibning af rustfrit stål, superlegeringer og U-legerede ståloverflader, og slibebåndene er tilgængelige i forskellige kornstørrelser.
Flere informationer: her