www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
26. marts 2025, kl. 12:14
Brancheforeningen Wind-Europe's bestyrelse har valgt Group President og CEO i Vestas Henrik Andersen som foreningens formand for en periode på 18 måneder.
Ifølge Vestas bliver Group President og CEO Henrik Andersens prioritet som formand at støtte tiltag, der kan styrke Europas konkurrenceevne, dekarbonisering og energisikkerhed med en blomstrende europæisk vindindustri.
Endvidere fremhæves det, hvorledes hans periode som formand kommer på et afgørende tidspunkt for vindindustrien, hvor Europa fremskynder kontinentets energitransformation og søger at styrke sin konkurrenceevne på den globale scene.
I løbet af perioden forventes det, at flere vigtige lovpakker vil blive færdiggjort, vedtaget og implementeret på nationalt plan.
Wind-Europe repræsenterer som brancheorganisation mere end 600 virksomheder og 300.000 arbejdspladser fra hele værdikæden inden for vindenergi i Europa.