Teknovation Logo






 

Sømløst robotsamarbejde i produktionen

  • Konferencen holdes på Teknologisk Institut, der er vært for en Lab-tour. På turen møder deltagerne her forskellige cobots, to-armede robotter samt robotter med hjul og ben, der indgår i løsninger, der er på vej ud til virksomheder, i rummet og på slagmarken. Mange af dem er udstyret med aktuatorer og sensorer, der hjælper robotterne med at røre og se verden bedre end mennesker, fremhæves det.

17. marts 2025, kl. 15:38 

DIRA og DAU-konference ser på sømløst samarbejde med robotter i produktionen 9. april i Odense.


Eventet byder på et program, der kombinerer teoretisk viden, praktiske eksempler og fremtidsvisioner, fremhæver arrangørene fra Dansk Robot Netværk, DIRA og Dansk Automationsselskab, DAU.

Blandt højdepunkterne er en lab-tour på Teknologisk Institut, hvor deltagerne kan se alt fra cobots og to-armede robotter til mobile robotter med hjul og ben i aktion – mange udstyret med avancerede aktuatorer og sensorer, der gør dem i stand til at interagere med omverdenen på helt nye måder.

Endvidere vil dagen give et indblik i, hvordan Novo Nordisk effektiviserer deres robotceller med avanceret 3D-scanning, og så vil data-drevet automatisering, der, ifølge parterne, kan revolutionere tilgangen til produktionsprocesser, blive diskuteret.

Eksempelvis vil Danfoss Drives med konkrete eksempler fortælle om, hvordan standardiserede robotgribere og Design for Automated Assembly, DFAA, kan øge automationsgraden.

Alt i alt er ønsket at forbinde teori med praksis og giver deltagerne redskaberne til at tage det næste det næste automatiseringsskridt, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>